Mentalbeskrivelsen (MH) er et forsøg på i struktureret form at kortlægge vigtige træk i hundens mentalitet gennem dens adfærd i en række veldefinerede situationer – først og fremmest den medfødte adfærd. Den kan ikke stå alene, men er et værdifuldt redskab i avlen og for den enkelte ejer.
Fakta om MH i DKK (2005)
- Eksisteret i sin nuværende form siden 1999 og nært beslægtet med den svenske ”Mentalbeskrivning Hund”.
- Hunde kan beskrives fra 10 måneder; kun hunde på 10–24 måneder indgår i statistikken.
- Momenterne dækker kontakt, leg, jagt, aktivitet, overraskelser (visuel og lyd), spøgelser og skud – og hundens afreaktion efter hvert moment.
- Beskriverne er uddannede og autoriserede, så der er en fælles referenceramme.
Raceprofilen
Udvalget begyndte arbejdet med en raceprofil i 1999 med udgangspunkt i standarden og resultater fra den svenske Ridgeback-klub (95 hunde). Profilen blev godkendt af DKK i juni 2000. Fra september 2000 til september 2004 blev 46 Ridgebacks beskrevet, og 44 indgik i statistikken – et lille antal, fordi det er svært at få plads, beskrivere og baner til at gå op.
En mentalbeskrivelse er ikke en prøve med ét facit. Udsving fra profilen forekommer – uden at der er grund til bekymring.
Resultaterne
- Kontakt: I gennemsnit et niveau mere kontaktglade end profilen, bortset fra fysisk kontakt.
- Leg: Som forventet, men mange griber ikke i legen.
- Jagt: Jagtlysten passede, fangsten lå lidt højere – med stor spredning. Afhænger jagtlysten af, om byttet er kunstigt eller ægte?
- Aktivitet: Lidt overraskende et niveau højere end profilen.
- Overraskelser: Lidt større skrækreaktion ved lyd end profilen, men fin afreaktion. Nysgerrigheden ved lyd varierede meget – profilen bør måske revurderes.
- Spøgelser: Skræk og aggression som profileret, men afreaktionen krævede mere hjælp – mange kom først hen, når føreren talte med eller afmaskerede figuranten.
- Skud: Lille reaktion – ikke et problem.
Sammenligninger
Sammenlignet med brugshundene (766 hunde) lå Ridgebacks lavere på kontakt, leg og jagt og viste kraftigere reaktioner på overraskelserne og en anelse mere aggressivitet – ingen store overraskelser. De danske og svenske Ridgebacks lignede hinanden meget; kun jagtlysten var noget større hos de danske, og afreaktionen på lyd lidt dårligere hos de svenske.
Udvalget efterlyste et større dansk materiale – og drømte om nordisk harmonisering, så resultaterne kunne sammenlignes direkte.
Læs også Sandy til mentalbeskrivelse og UHM på den jyske hede.
Fra klubbladet RIDGEBACKEN
Artiklen blev bragt i RIDGEBACKEN nr. 1/2005, side 22–23. Læs hele bladet (PDF) · Alle numre af RIDGEBACKEN