J’Adore til schweissprøve – når grenen peger forkert

Af Susanne Bay

Lørdag den 23. april 2005 skulle måneders træning afprøves på en 400 meter, 3 timers schweissprøve. Med i bilen var min Rhodesian Ridgeback, Kuzonga’s Bayana J’Adore, og vores labrador, Balsa.

Selvom jeg har været til mange schweissprøver med mine labradorer, er jeg altid spændt og nervøs – og det er vist meget sundt. På Brahetrolleborg var J’Adore den eneste af en anden race end de sædvanlige, så hun blev beundret og studeret. Det er desværre stadig en sjældenhed med Ridgebacks på schweissprøve – selvom både Sverige og Norge har dygtige vildtsporchampions.

Balsa først

Man trækker lod om spornummer. Balsa startede godt, men et kort øjeblik betvivlede jeg hende, fordi hun søgte med højt hoved, og trak hende tilbage. Hun viste mig tydeligt, at hun var på sporet – og vupti, dyret (et rådyrskind syet sammen med halm) var fundet. Grangrene til hund og fører, og der blev blæst i hornet.

Grenen, der pegede forkert

Ved en 400 m/3 t-prøve får man udpeget anskudsstedet, hvor en grangren peger i sporets retning. Men på J’Adores spor lå grenen forkert. Hun trak mig gang på gang mere til venstre, og jeg stoppede hende og bad hende søge i pilens retning. Cirka 100 meter ude stoppede dommeren os, fordi vi slet ikke var på sporet.

Så lod jeg J’Adore gå på sin første fært – og vupti, 400 meter gennem skoven og hun ”overfaldt” dyret.

Balsa fik 1. præmie og J’Adore 2. præmie. Jeg var stolt – men ked af, at jeg lod mig vildlede af grenen, når jeg havde en tøs, der sagtens kunne fortælle mig, at den pegede forkert.

Vov vov fra Balsa og J’Adore til alle, der har fået mod på at sætte poterne på et schweissspor.

Læs også Schweisskursus på Juellinge Gods.