Pasgang eller ej? – en debat fra 2006

Af Søren Holmgaard

I RIDGEBACKEN nr. 2/2006 bragte bladet en oversat artikel af en udenlandsk dommer og opdrætter, som konkluderede, at pasgang skyldes træthed, dovenskab eller forkert bygning – og at hun som dommer ville straffe det. Søren Holmgaard mente ikke, at den konklusion burde stå uimodsagt.

Et tyndt grundlag

Ifølge Søren byggede konklusionen på en kombination af forhåndsopfattelser og mere eller mindre subjektive udsagn fra forskellige mennesker – ikke på et solidt grundlag. Et eksempel: Antagelsen om, at en hund, der foretrækker pas, kan være udmattet. Men måske bruger hunden netop pas for at undgå at blive træt. Flere eksperter beskriver pas som en afslappende gangart.

Hvad er pas egentlig?

Man bør også afklare, om man mener ren pasgang, hvor for- og bagben i samme side sættes i jorden samtidig, eller alle graderne derimellem (på engelsk ”amble”), hvor benene sættes mere eller mindre forskudt alt efter fart og hund. Det sidste ser vi hele tiden – også når hunde føres i line i gangtempo. Hvornår er det så ”rigtig” pas, der skal straffes?

Hvor i standarden står det egentlig, at hunden ikke må være doven? Eller træt? Så længe den bevæger sig korrekt i forhold til standarden, er det vel det, der gælder.

Bedøm i trav

Standarden siger ikke, i hvilken gangart bevægelserne skal bedømmes, men alle kan nok blive enige om, at frie, aktive og ligefremme bevægelser er umulige at vurdere i pas. Derfor er pasgang irrelevant for bedømmelsen – og der er et meget langt skridt til at lade den trække hundens samlede bedømmelse ned.

• Det er ikke en vedtaget bedømmelsesform.
• Metoden sikrer ikke en fair og ens bedømmelse af hundene – ved hvilken hastighed skal tilbøjeligheden til pas vurderes?
• Udstillere kan træne hunden til at skifte til trav ved en bestemt hastighed, hvis de kender dommerens særstandpunkt.

Det er al ære værd, at en dommer tænker nyt om hundens bevægelser og funktionalitet. Men at ophøje egne synspunkter til en bedømmelsesnorm kræver efter Sørens mening dokumentation for en entydig sammenhæng mellem det, man bedømmer, og de egenskaber, racen skal have.

Redaktionel note: Indlægget er en debat fra 2006 og udtrykker forfatterens synspunkter.