Straf – det, tv-træningen ikke viser

Af Stinne Elgaard

Mange så i 2006 et populært tv-program, hvor en hundetræner på bare en uge forvandlede uregerlige hunde til velopdragne familiemedlemmer. Det så imponerende ud – men langt fra alle metoderne holder, når man ser nærmere efter.

I mange tilfælde var der tale om symptombehandling frem for adfærdsbehandling. Den uønskede adfærd blev stoppet, men da man kun fulgte familien en uge, så man aldrig, om løsningen holdt.

Positive metoder – med straf

Træneren belønnede ganske vist hunden for at gøre det rigtige – positiv forstærkning. Men samtidig brugte hun straf, når hunden gjorde noget forkert, f.eks. luftsprøjt eller meget høje lyde. Det er positiv straf: Hunden påføres noget ubehageligt.

I ét afsnit gøede en lille terrier og bed gæster i buksebenene. Løsningen var et horn med en meget høj lyd. Men hunde lærer ved association. Hvis terrieren gøede, fordi den var utryg ved fremmede, lærer den nu, at fremmede også betyder ubehag. Den stopper måske med at gø – men finder en anden måde at udtrykke sin utryghed på, f.eks. ved at tisse på gulvet, når der kommer gæster.

Vi straffer alle – mere end vi tror

• Positiv straf er at tilføje noget ubehageligt: skæld ud, ryk i snoren, vand- eller luftsprøjt, høje lyde, kvælerhalsbånd og nakkerusk.
• Negativ straf er at fjerne noget godt: stoppe rosen eller holde godbidden tilbage.

De fleste skælder deres hund ud en gang imellem – og det er positiv straf, selvom vi ikke tænker over det. Risikoen er, at vi forstærker den følelse, der lå bag adfærden, og dermed på sigt forværrer problemet.

Find årsagen

Det holdbare er at finde årsagen til den uønskede adfærd og arbejde med den. For terrieren kunne det være:

• Fjern muligheden for adfærden – f.eks. ingen gæster i en periode, eller mød gæsterne udenfor, hvor der er mere plads.
• Lav et desensibiliseringsprogram, tilpasset hvor bange hunden er, så den lærer, at fremmede faktisk er ganske rare.

Det eneste problem ved den løsning er, at den sjældent kan klares på en uge.

Har du et stort problem med din hund, så søg professionel hjælp. Et tv-program eller en bog er ikke løsningen, for alle sager er forskellige. En adfærdsbehandler ser på hele hundens liv – helt fra hvalpetiden. Og hånden på hjertet: De fleste af os er lidt blinde, når det gælder vores egen hund.

Redaktionel note: I bladet stod artiklen fejlagtigt under en anden forfatter. Bladet rettede det i nr. 4/2006: Artiklen er skrevet af Stinne Elgaard.