Hundesprog: Kropssprog og ansigtsmimik

Af Stinne Ellegaard

At forstå hundens sprog er vigtigt, hvis man vil forstå dens adfærd. Hunden bruger det samme sprog over for os, som den ville bruge over for en artsfælle – mens vi mennesker taler vores eget. Jeg har selv oplevet, hvor anderledes verden ser ud, når man pludselig forstår, hvad hunden egentlig siger.

Mange mener, at det ikke betyder så meget, hvad man gør, bare det er i en god mening. Det er jeg uenig i. Når vi gør noget af kærlighed, sker det med udgangspunkt i vores eget sprog og vores egne følelser – f.eks. kys og kram, som ikke altid er hundens kop te.

Kommunikation – signaler, ikke kommandoer

For at man kan tale om kommunikation, skal der være en afsender, en modtager, en ændret adfærd – og der er altid ydre forstyrrelser, som kan få budskabet til at gå tabt. Et budskab er først nået frem, når modtageren ændrer adfærd. Derfor er ordet ”signal” mere rammende end ”kommando”: En kommando forventer samme reaktion hver gang, som når man trykker på en tast, mens signaler er det, vi viser med ansigt og krop.

Grundstenen i hundens sprog er de dæmpende signaler – hundens livsforsikring – som bruges længe før en konflikt opstår, og som alle hunde forstår. At vende hovedet, slikke sig om munden, gabe, gå i bue, snuse i jorden, sætte eller lægge sig: Respektér dem, for de er hundens forsøg på at løse en forestående konflikt.

Læs også Hundesprog – en lille ABC i dæmpende signaler.

Kroppen

• Ryggen: Rejser børsterne sig, er hunden usikker. Børsterne er nærmest et barometer: kun forrest betyder let stress, hele ryggen betyder, at situationen er for meget.
• Vægtfordelingen: En neutral hund har cirka tre fjerdedele af vægten på forparten. En truende hund lægger vægten frem, en bange hund tilbage. Husk det, når du læner dig ind over en hund.
• Nakke og hals: En hund, der vil dæmpe, sænker nakken og løfter hovedet lidt, så nakke og næse næsten flugter med ryggen.
• Halen: Stift oppe betyder anspændthed, helt mellem benene betyder angst. En sænket, logrende hale udtrykker usikkerhed, en neutral logrende hale glæde – men se altid på resten af hunden.
• Poten: Poteløftet stammer fra hvalpetiden ved moderens patter og virker dæmpende.

Ansigtet

Ansigtet udtrykker utrolig meget gennem små forandringer i øjenbryn, læber, ørestilling og blik – og det tager tid at lære at læse. Pelsens vækstretning og aftegninger fremhæver faktisk mimikken, og øjnene er hundens vigtigste redskab til at sende signaler.

• Øjne: Afslappede muskler giver et roligt blik, spændte et intenst. Et direkte blik kan være truende – men blinker og smasker hunden samtidig, er den bare fokuseret. Flakkende eller bortvendte øjne dæmper.
• Øjenbryn: Trukket sammen og ned mod næsen udtrykker vrede, sammen og op mod panden angst.
• Ører: Fremad viser interesse, bagud kan betyde angst eller aggression – de er ét ord i en sætning.
• Munden: Lange mundvige viser usikkerhed, korte selvsikkerhed. En usikker aggressiv hund viser hele tandsættet, en selvsikker kun fortænder og hjørnetænder.
• Slik i mundvigene og snudepuf: Hvalpeadfærd fra fodringen, som den voksne hund bruger til at dæmpe, vise venlighed eller få opmærksomhed.