Om standarden – for store og for mørke Ridgebacks

Af Ann Woodrow. Oversat af Helle Lauridsen

Ann Woodrow dømte hannerne ved specialklubudstillingen dagen efter World Dog Show 2010 i Herning. Her fortæller hun om sine tanker om racestandarden.

For et stykke tid siden var jeg i Dublin for at holde et kursus i bevægelser og standard for den irske Ridgeback-klub. Det var en dejlig dag, men en dyr dag for en lille klub, som havde håbet, at mange dommere ville deltage. Kun tre kom – en skam, for erfarne dommeres input er uvurderligt. Klubben oplevede, at allround-dommere alt for ofte ikke kender eller ignorerer vigtige racespecifikke punkter, og det kan give overfladiske bedømmelser og fristelsen til at ”spille sikkert”.

For store hunde

Den irske klubs bekymring er universel: Alt for ofte vinder for store hunde. Standarden er klar: Hanner skal være 63–69 cm høje og veje omkring 36,5 kg, tæver 61–66 cm og omkring 32 kg. Især vægten kan overraske nogle, men højde og vægt fortæller tilsammen, hvilken størrelse og form der giver en Ridgeback, som passer til sit formål.

Store dyr fanger altid øjet i ringen. En for stor, tung hund har roligere og længere bevægelser, som ser flotte ud – men den ville aldrig overleve de hårde arbejdsforhold i Afrika. Fødder og led ville ikke kunne bære vægten, den ville blive hurtigere træt, og vigtigst af alt ville den aldrig kunne lave de lynhurtige bevægelser, der skal til for at ”holde” en løve, en leopard eller et andet meget arrigt kattedyr.

Noget af det sværeste i Ridgeback-avlen er netop at avle en hund med den svære kombination af styrke og kvalitet.

For mørke hunde

Klubbens andet store problem er, at meget mørke hunde bliver belønnet. Den mørke farve var åbenbart foretrukket i Sydafrika for nogle år siden og er siden blevet fremtrædende i ringen også i Europa. Men standardens beskrivelse af farven har ikke ændret sig siden 1920’erne: lys hvedefarvet til rød hvedefarvet.

Hvedefarvet er en kombinationsfarve – farven på hvede, lys i midten og mørkere udenpå, altså lys gylden med en blød rød blandet ind i varierende nuancer i hele pelsen. Nogle opdrættere falder for mørke rødbrune Ridgebacks, og de er utvivlsomt kommercielt attraktive. Men dommere har ikke den luksus at afvige fra standarden, og argumentet om, at farven har været i racen fra begyndelsen, er irrelevant, så længe standarden er, som den er.