Hvad er en mentalbeskrivelse – og hvorfor?

Af Henriette Vistrup, teamleder og mentalbeskriver i Dansk Kennel Klub

I DKK’s mentalbeskrivelse bruger man testmodeller, der så vidt muligt adskiller hundens medfødte adfærd fra det, den har lært. Mentaliteten er arvelig ligesom pelsfarve, højde og tandfejl – og beskrivelsen er derfor et vigtigt redskab for både opdrættere og ejere.

Medfødt og individuel adfærd

Den medfødte adfærd – jagt, forsvar, flok og undersøgelse – består af instinktive handlinger, der er ens for arten og ikke kan ændres gennem avl. Det, der gør hunde forskellige, er deres tærskelværdier: et kontrolsystem, der bremser handlingerne. Hver handling har sin egen tærskelværdi, som er individuel og ikke kan ændres gennem træning, men kun gennem langsigtet avl. Nysgerrighed er f.eks. noget, hunden arver. Man kan træne en hund til at følge føreren, men at den selv tager kontakt til en ”overraskelse”, kræver nysgerrighed. Dertil kommer indlæring og tilpasningsevne: hundens evne til at bruge sine anlæg i nye situationer gennem prægning og erfaringer.

Formålet

• At give specialklubberne et redskab til at udarbejde en raceprofil
• At give opdrætterne et avlsredskab
• At give ejerne kendskab til deres egen hunds mentale egenskaber

DKK’s mentalbeskrivelse blev indført i 1999 og er frivillig for de fleste racer. Hunde kan beskrives fra 10 måneders alderen. Alle resultater registreres, men kun resultater fra hunde på 10–24 måneder indgår i racens statistik, og det er den første beskrivelse, der tæller. Det kræver, at der er lavet en ønskeprofil for racen i samarbejde med specialklubben. Fire autoriserede mentalbeskrivere deltager, heraf én teamleder.

De otte momenter

Det er hundens dag: Ingen kommandoer er tilladt, og hunden føres i slap, lang line, som i nogle momenter skal slippes. Det er god skik, at alle deltagere går med som publikum – de udgør en ”flok”, som hunden kan søge til, hvis den har brug for afstand.

• Kontakt: Testlederen hilser, går en lille tur med hunden og ser, om den lader sig håndtere af en fremmed.
• Leg: En sæk kastes frem og tilbage og ud til siden, og der sluttes med en trækkeleg mellem testleder og hund.
• Jagt: En hvid klud – ”haren” – trækkes i zigzag, og hunden slippes. To gennemløb.
• Aktivitetsniveau: Føreren står passivt på en plade i tre minutter, uden at tale. Det er meget lang tid!
• Overraskelse: En kedeldragt springer pludselig op foran hund og fører, der stopper og slipper linen.
• Lyd: En kæde trækkes hen over en skjult metalplade, når hunden passerer.
• Spøgelser: To tildækkede figuranter rykker langsomt frem mod hunden og afslører sig til sidst og hilser.
• Skarp lyd: Der skydes, mens hund og fører leger, og igen, mens de står passivt.

Ved overraskelse, lyd og spøgelser ser man både, hvordan hunden reagerer, og om den kommer sig: Den føres tilbage forbi genstanden tre gange for at se, om der er ubehag tilbage. Til sidst gennemgår testlederen beskrivelsen for føreren og publikum.

For alle hunde gælder det, at de kan blive til hvad som helst. Mentalbeskrivelsen viser hundens potentiale på dagen.

Så er det op til ejeren at gøre de stærke sider styrbare og styrke de svage. En frimodig, nysgerrig og velfungerende hund vil selvstændigt undersøge det, den møder på sin vej.

Artiklen beskriver mentalbeskrivelsen, som den så ud i 2014. Se DKK’s hjemmeside for de aktuelle regler. Læs også om UHM – unghundementalbeskrivelse.