Opdræt af hvalpe med Puppy Culture

Af Dorte Alsing Øtoft, Kennel Thukela

Vi har i Kennel Thukela opdrættet fire kuld hvalpe, og hver gang har vi været optaget af at få pakket den bedste rygsæk til hver enkelt hvalp, som den kan tage med sig ud i verden.

Det er et stort ansvar at opfostre et kuld hvalpe. Der er først og fremmest hvalpene, som skal passes, nusses og drages omsorg for efter alle kunstens regler, men der er også en tæve, som skal opvartes og have de bedste betingelser for at give sine hvalpe mad, ro, et godt hundesprog mm.

I vores optik er der også en anden vigtig faktor, som hedder hvalpekøbere. For det første skal hvalpekøbere udvælges, og herefter skal de klædes bedst muligt på til at kunne fortsætte det arbejde, som vi har lagt de første otte uger. Selvom vi blandt vores købere har erfarne hundeejere, er det jo ikke sikkert, at de er hvalpeerfarne eller har en nyere viden og forståelse for f.eks. lederskab og dominansteori. Der kommer hele tiden ny viden til, både i forhold til opdræt, træning og adfærd, som vi er forpligtet til at holde os opdateret omkring.

Hvad er Puppy Culture?

For nogle år siden fik vi øjnene op for et program til socialisering og træning af hvalpe, som hedder Puppy Culture. Det er baseret på den nyeste videnskab og undersøgelser af hvalpe- og dyrehold og er udviklet af en amerikansk opdrætter af Bull Terriers i samarbejde med en række forskere, dyrlæger og adfærdsspecialister. Vi fulgte programmet og studerede det nøje hos opdrættere af andre racer, inden vi kastede os ud i at afprøve det på vores D-kuld, som vi sendte hjemmefra i oktober.

Puppy Culture er et socialiserings- og træningsprogram, der er specielt udviklet til hvalpe fra fødslen til afslutningen af deres kritiske socialiseringsperiode. Programmet består af videoer, bøger og en arbejdsbog med bl.a. protokoller og lektioner organiseret efter alder. Det bruger positiv forstærkning – korrektioner og dominansteori er smidt i skraldespanden.

Programmet bygger på præmissen om, at hvalpen viser vejen, og at hvalpen lærer bedst, når den får passende erfaringer på det rette tidspunkt. En del af Puppy Culture handler derfor om at observere den enkelte hvalp og ud fra forskellige adfærdsmarkører tilbyde den en oplevelse eller læring på det mest optimale tidspunkt. På den måde opnår vi den maksimale fordel af udfordringerne og minimerer risikoen for at overstimulere eller skræmme hvalpen.

Vi kan skabe en god grobund for selvtillid og selvværd ved at tilbyde den enkelte hvalp et passende niveau af udfordringer, så den ikke oplever at fejle eller komme til skade.

Hvalpe kan få adfærds- og temperamentsproblemer af en uheldig oplevelse i den kritiske socialiseringsperiode – og det kan følge hvalpen resten af livet med et uretfærdigt mærkat som ”en umulig hund med dårligt temperament”. Ved at lade hvalpen vise vejen er det lettere at undgå, og man kan nyde hunden som det vidunderlige væsen, den er.

De første to uger: Early Neurological Stimulation

I den neonatale fase, fra 0–14 dage, skal de små hvalpe ligge og suge mælk i sig. Samtidig er det i denne periode, at hvalpenes nervesystem udvikler sig, og vi kan få indflydelse på, hvor udviklet det ender med at blive. En lille hvalps hjerne er åben for påvirkninger, og det udnytter vi bl.a. med biosensorprogrammet ”Early Neurological Stimulation” (ENS), som vi også har brugt på vores tidligere kuld.

I perioden med ENS observerer vi den enkelte hvalp tæt. Det er vigtigt, at programmets trin ikke blot udføres, uden at man samtidig ser på hver hvalps reaktioner og daglige velbefindende og tager individuelle hensyn. Programmet ”stresser” hvalpen, men den må ikke overstresses. Vi kan ikke vide, om hvalpenes nervesystem var blevet ”tilpas” stresset alene af den daglige håndtering, men med ENS sikrede vi, at alle hvalpene var i hænder og blev nusset nogenlunde lige lang tid hver dag.

En plan for hver uge

Da ENS var afsluttet, gjorde vi det til fast rutine hver lørdag at planlægge den næste uges udfordringer og oplevelser ud fra, hvilket udviklingstrin kuldet generelt var på – igen med hensyn til den enkelte hvalp. Vi havde læst bøgerne og set videoerne, inden kuldet kom til verden, og hver uge så vi den video, der passede til alder og udviklingsstadie. Undervejs havde vi bl.a. fokus på hvalpenes reaktioner og afreaktioner, når vi udfordrede dem med udefrakommende stressfaktorer eller små frustrationsopgaver, som de hver især skulle løse.

På mange måder synes vi, at det har været nemmere at opdrætte D-kuldet, fordi der var en tydelig overordnet plan for, hvornår vi skulle gøre hvad. Vi har fulgt Puppy Culture rimelig stringent, men har også sprunget enkelte elementer over – både pga. corona, og fordi det ikke gav mening for os og kuldet. Denne gang har der været mange individuelle træningssessioner med hver hvalp, men en session har sjældent varet mere end et minut, så det har været til at overskue. Ved vores tidligere kuld bestod den individuelle træning af en gåtur og et par korte spor.

Vi har informeret og introduceret vores kommende hvalpeejere til tankerne bag Puppy Culture, så de kunne fortsætte arbejdet med at støtte den enkelte hvalp på dens præmisser. På den måde har vi sammen forhåbentlig skabt et solidt grundlag for, at hver hvalp kommer til at trives optimalt.

Kunne vi mærke en forskel?

Det er et svært spørgsmål, da der er mange faktorer i spil. Der, hvor vi umiddelbart har mærket en forskel, er roen. D-kuldet har været vores roligste kuld – men om det skyldes genetik, de vilkår, vi har opdrættet under, eller Puppy Culture, er svært at afgøre.

Umiddelbart tænker vi ikke, at indholdet er så meget anderledes end det, vores tidligere kuld er blevet præsenteret for. De største forskelle har været strukturen og den individuelle træning af hver hvalp. Inden vi gik i gang, hørte vi fra flere opdrættere, at det var et stort stykke arbejde at komme igennem Puppy Culture – men er det ikke bare et stort stykke arbejde at opdrætte et kuld hvalpe?

Der er ingen tvivl om, at vi vil arbejde på samme måde ved vores næste kuld – indtil ny viden dukker op.