Foto: Helle Lauridsen

Prissætning af hvalpe

Pris for en RR hvalp

Det er den enkelte opdrætter og ikke Rhodesian Ridgeback Klubben, der bestemmer prisen for sine hvalpe. Prisen er som oftest nogenlunde den samme hos alle klubbens opdrættere. Som køber skal man være opmærksom på, at bl.a. lange rejser for at finde en egnet hanhund, kunstig insemination for at få netop disse blodlinjer til landet og import af avlsdyr koster mange penge. En helhjertet indsats for at finde egnede partnere (deltagelse i mange udstillinger for både at få indblik i sin egen hunds styrker og svagheder og for at få overblik over, hvilke hanhunde der er) og stort engagement i racen over en årrække, giver det bedste grundlag for at kunne rådgive købere korrekt og måske tage lidt ekstra for hvalpene.

En Ridgeback-hvalp med korrekt ridge og uden udstillings- eller avlsfejl har naturligvis en højere pris end en hvalp med et par hvirvler for meget i ridgen eller andre kosmetiske fejl - de koster typisk mellem 35% og 50% mindre. Herudover beder adskillige opdrættere om 500-1.000 kr. som depositum for en senere HD/AD fotografering. Dvs. at pengene bliver tilbagebetalt når hunden har fået sin HD/AD status registreret hos DKK.

Alt i alt betyder dette, at hvalpe med kosmetiske fejl, men som ellers er opdrættet under de bedst mulige forhold hos de bedste opdrættere, kan være billigere end en hvalp uden stambog og uden garanti! 

Er du i tvivl – ring til mere end en opdrætter og spørg om avlsarbejdet (hvorfor denne kombination), hvalpeopvækst og pris.

ALLE Ridgeback-opdrættere skal for at komme på Rhodesian Ridgeback Klubbens hvalpeliste skrive under på Etiske regler vedrørende opdræt og avl for Rhodesian Ridgeback Klubbens medlemmer og er forpligtigede til at følge disse, og selvfølgelig også DKK's etiske regler og generelle stambogsføringsregler.

Der kræves bl.a.

  • at hvalpen har DKK stambog 
  • at hvalpen er tatoveret/chip'et 
  • at hvalpen har en Sinus attest (ellers kan den ikke få stambog) 
  • at hvalpen har en sundhedsattest fra dyrlæge 
  • at hvalpen skal være ormebehandlet 
  • at hvalpen er opvokset i hjemmet med masser af menneskekontakt og ikke i en hundegård 
  • at opdrætteren skal give råd og vejledning i hele hvalpens levetid

Hvad er en kennel? 

Alle Ridgeback-opdrættere, kennelnavn eller ej, som henvises via Rhodesian Ridgeback Klubbens hvalpeliste skal have deres hunde som familiehunde, og hvalpene bliver opfostret sammen med familien, som familiehunde. Alt hvad kennelnavnet betyder, er rent registreringsmæssigt: Opdrætteren må bruge et bestemt navn som præfiks til alle hvalpe som han/hun opdrætter. Et kennelnavn (et kennelmærke som det kaldes) har tidligere kunne købes hos DKK for et mindre beløb. Tidligere krævede det intet bevis for at ens hunde er sunde, at man har den mindste smule forstand på at opdrætte, eller at man kender blot de mest basale regler om genetik. Der er fra 2010 kommet nye regler på området, hvor det kræves at opdrætter har fuldført Den lovpligtige hundeholderuddannelse v/Dansk Kennel Klub ligesom Opdrætteruddannelsen er obligatorisk.

Et kennelnavn betyder heller ikke, at det er en stor kennel med mange hunde i løbegårde.

Om at købe hvalp 

At købe hund er en tillidssag mellem køber og opdrætter og kan ikke ligestilles med at køb af et køleskab eller en ny bil – selvom købeloven også gælder her! 

Det kan være svært at skelne mellem opdrætterne og svært at validere deres udsagn – bed om fakta, f.eks. mentalbeskrivelse, udstillingsresultater, statistik, HD-data også for hanhunden og tævens forældre. ISÆR hvis opdrætterens udsagn tydeligt går imod almen praksis blandt de andre opdrættere. 

Derfor er det vigtigt, at den kommende hvalpe-ejer ser sig godt om først. Hos opdrætteren skal man føle sig velkommen. Man må ikke føle, at der er købetvang, fordi man kommer på besøg for at hilse på hundene og danne sig et indtryk af forholdene. Og man skal se sig for og spørge løs. Mange mennesker bryder sig ikke om at spørge for meget, og er måske bange for at stille dumme spørgsmål. Men det er aldrig dumt at spørge, når der er noget, man gerne vil vide. Derimod er det dumt ikke at spørge, for opdrætterens måde at svare på kan være meget oplysende. 

Man kan godt danne sig et indtryk af, om det er reel information, man bliver præsenteret for – eller om der måske snarere er tale om en regulær salgsoffensiv og forherligelse af egne hunde.

"Kemien" skal være i orden og der skal være mulighed for at henvende sig senere, hvis man har spørgsmål eller problemer.